Lægeplanter

Mange af de planter der bruges i den herlige snapsebrygning, er faktisk gamle lægeplanter.
Her er lidt historie om de glemte lægeplanter i vores natur.

Naturlægemidler vejen til et bedre helbred!
Noget der interesserer mig, er som jeg tidligere har skrevet, hvad de enkelte planter har været brugt til lægeligt i gamle dage, hvor penicillinen og den moderne medicin endnu ikke var opfundet.

Der forgik helbredelsen via urter og så en god gang overtro.

Mange af disse urter havde beviseligt en effekt, så man blev kureret.
Så var der en periode, hvor alle disse naturlige urter blev erstattet af kemisk fremstillede produkter til vores medicinskabe.

Ikke nok med det, fra at vi før selv kunne gå ud og plukke Perikon mod tungsind, så kræver det i dag en recept fra lægen for at få piller til at kurere det samme tungsind.

morgenfrue

Hvad er naturmedicin?

Jeg vil definere det således:

Naturmedicin er lægemidler, hvis aktive bestanddele udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentlig større end dem, hvori de forekommer i naturen.

Denne definition passer på den måde, vi opfatter tingene i dag, men lad os gå lidt tilbage i tiden.

Lægeplanternes historie

historie

Sygdomme har alle dage plaget mennesket, og jeg kan ikke se, at det nogen sinde skal kunne blive anderledes.
Mennesket har søgt at afhjælpe lidelser ved besværgelser og trylleformularer, og når disse ikke slog til, så har man indtaget et eller andet fra naturen, hvori guder eller dæmoner antoges at have nedlagt deres kraft.
Det kunne være mineraler eller dele af dyr, men i langt de fleste situationer var det planter, som blev benyttet.

I 5000 år gamle kinesiske urtebøger berettes om ca. 1000 plantearter, bl.a. baldrian og opiumsvalmue, som jo også er kendt i dag.

Som i dag, så havde mennesket også i oldtiden et stort ønske om at finde et universalmiddel mod alle former for sygdomme. Den gang var mennesket bange for at blive forgivet af medbejlere til magten.
Det kunne nemt lade sig gøre med udtræk fra bulmeurt, skarntyde og nyserod.

Men mennesket gav ikke op.

Den romerske kejser Neros (37-68 e. kr.) livlæge opfandt faktisk et vidundermiddel, som skulle være virksomt mod forgiftninger og alvorlige sygdomme.
Midlet var theriak, som bestod af 50 forskellige urter.

Sådan en theriak blev faktisk også lavet i Danmark af lægen Thomas Bartholin i 1658.
I dette middel indgik der 70 urter m.v.

Nogle af de bestanddele, som indgik i midlet var:
Guldstøv, perler, hjortetak, enhjørninghorn (narhvaltand), hjortepenis, hugormekød, elfenben, mumie samt forskellige urter.
Spændende opskrift!!!, som jeg dog ikke kan garantere virker.

Udfordrende teorier

Når mennesket opdagede en gavnlig virkning fra en plante, så skulle der findes en forklaring på dette.

I gamle dage var det en udbredt teori, at sygdom var en dishar-moni i de 4 legemsvæskers blandingsforhold.
De 4 væsker var blodet, slimen, den gule galde og så den sorte galde.

De styrede de 4 temperamenter, henholdsvis den glade sangvinske, det triste flegmatiske, det hidsigt koleriske og det sørgeligt melankolske.
Desuden var teorien, at blodet var varmt og fugtigt, slim var kold og fugtigt, den gule galde var varm og den sorte galde kold og tør.
Det smarte var så at lægeplanterne var inddelt i et tilsvarende system og var tillagt tilsvarende egenskaber.
Så var det jo bare at finde en plante, der kunne afhjælpe sygdommen.

lavendel

En anden teori gik på, at planterne i enten deres ydre eller indre opbygning viste, hvilke sygdomme de kunne afhjælpe.
Man skulle bruge kornet stenbræk hvis det var blæresten der skulle afhjælpes.
Var det stikkende smerter, så skulle der bruges stikkende tidsler.
Gulsoten kunne kureres med svaleurtens gule mælkesaft.
Den blå anemone har leverformede, trelappede blade, og bærer artsnavnet hepatica.
Da lever på græsk hedder hepar, så var det et tegn fra gud, som mennesket bare skulle tyde og bruge.

Som tidligere omtalt, så var og er det vigtigt for mennesket at kunne opfinde et vidundermiddel mod alverdens sygdomme.
Når det gælder om at beholde evig ungdom, så har mennesket også altid haft denne drøm – og har den vel egentlig stadigvæk.

I oldtiden benyttede man sig af orkideknolde, som har en umiskendelig lighed med testikler.
Disse orkideknolde viste dermed i deres ydre, hvad de kunne bruges til.
Derfor er der blevet spist mange af disse orkideknolde i et stort håb om at genvinde ungdommens fyrighed.

Først i 1400 tallet begyndte man at studere det sete i naturen, og ikke bare tolke videre på tidligere erfaringer.
Det var med andre ord her i denne periode, at der begyndte at ske en fornyelse i lægevidenskabens metoder.
Men som vi jo ved, så var det ikke altid let at overbevise alle om, at der var kommet ny viden på lægeområdet.
Mange af disse forskere blev derfor opfattet som rebeller, og mødte dermed voldsom modstand og blev udelukket af det gode selskab.
Mange af disse forskere døde ofte alene og miskendt, hvis ikke andre havde sørget for at taget livet af dem, pga. af deres ”trolddom”.

Langsomt begyndte man at anerkende deres teorier, og kemien blev fra at
have været en bibeskæftigelse for apotekerne efterhånden en selvstændig videnskab.

Mange stoffer blev fundet og renfremstillet fra alle mulige dyre- og plantevæv.

Da man nu havde fået beskrevet stoffernes molekylære opbygning, blev det en stor udfordring for kemikerne at kunne konstruere molekylerne ud fra deres atombestanddele.

Synteserne epoke var nu indledt.

I perioden 1912 – 1922 blev mange af vores uundværlige vitaminer opdaget.
Alle var betaget over, at kemikere nu kunne fremstille alt industrielt.
Det betød også, at mennesket mistede interessen for at finde nye stoffer i naturen – hvorfor bruge tid på det!

Pasteur havde tidligere gjort observationer af visse svampearters udskillelse af bakteriehæmmende stoffer.
Disse observationer gik helt i glemmebogen pga. eurofurien over opdagelsen af den kemiske syntese.

Der gik faktisk næsten 60 år før Alexander Flemming i 1929 genopdagede planteproduktet penicillinet.
Så gik der igen 18 år, før det var muligt at renfremstille stoffet.

Tænk hvis vi ikke havde haft penicillinet i dag!!!

Vi vil have naturprodukterne tilbage!

skovjordbær

Ja, men kan det nu også lade sig gøre?
Kan vi nå det, eller er det for sent?

Selvom mennesket kan mange ting i dag, så er der stadigvæk i nogle situationer for dyrt at fremstille et stof helt syntetisk.
Et eksempel på dette er stoffet diosgenin.
Dette stof produceres i mængder i yamsplantens spiselige knolde, som dyrkes almindeligt i troperne.
Stoffet kan ændres til de virksomme stoffer i p-piller, og det kan ombygges til andre effektive lægemidler.

Det er jo herligt, at det kan gøres, men med den fart mennesket har med at mindske de tropiske regnskove, vil det betyde at planterne på et eller andet tidspunkt udryddes, da dens vækstbetingelser forsvinder.
Det vil ske med mange andre planter, som vi måske endnu ikke kender dens virkninger af endnu.

Vi når simpelthen ikke at opdage det før planten er uddød.
Mange millioner års lang udviklingshistorie forsvinder hermed.

Det samme gælder i vores egen hjemlige vilde flora. Her er der også mange af vores gamle kulturplanter som har mange ukendte stoffer, som naturstofkemikerne og lægerne endnu ikke har forsket i.

Hvem startede det første lægevæsen i norden?

Det var faktisk munkene, som i 1100-tallet oprettede det første lægevæsen, eller man skulle måske nærmere sige lægehus, i Norden.
De samlede deres planter med lægende egenskaber i både ind- og udland.

De havde planter, som var sårhelende, smerte- og feberstillende, samt midler for urin- og ormeuddrivende.

urtehave

Mange af de planter, som var i klosterhaverne, dyrkes stadigvæk som krydderurter i vores egne haver i dag.
Nogle af datidens klosterurter er dog gået i glemmebogen, og det skyldes, at disse planter mest har været forbundet med magi og overtro, og så at andre planter har haft en større virkning på den sygdom, som skulle kureres.
Nogle af de urter, som munkene indførte i deres haver, findes i dag som vilde planter i vores natur.
Dog er de ofte koncentreret om borgruiner, kirkegårde og klostre.
Disse planter er selvfølgelig i fare for at blive udryddet pga. brug af plantegift og intensive dyrkningsmetoder.

På den baggrund er følgende planter ved at forsvinde: natviol, jernurt, slangerod, pigæble, alrune, kransburre, hjertespand, lægestokrose osv.