Snapsens Historie

masser

Det at lave krydderbjeske er et meget typisk nordisk fænomen.

Det er faktisk på samme måde som Frankrig har sin cognac og Skotland har sin whisky.

Vi kender også krydderbjeske som Von Osten Bitter, Jägermeister, diverse bjeske fra De Danske Spritfabrikker (der nu desværre er svensk ejet), som er endt med en masseproduktion.

I Sverige er det fx muligt at købe mange forskellige lokale bjeske, som er blandet efter de lokale opskrifter.
Det samme er også gældende i Norge.
Mange steder er sammensætningen af urterne i de lokale bjeske derfor afhængig af de urter der lige er tilstede i dette område.

I gamle dage var begrundelsen for at bruge lægeplanter enten ud fra en overtro og så til den anden ende af spekteret ud fra strengt videnskabelige fakta.

Under den kemiske industris opblomstring faldt behovet for brugen af lægeplanter.

Dog har lægeplanterne altid haft en trofast skare af tilhængere.

Der findes personer, som stadigvæk benytter sig af de gamle lægeplanter til at lave medicin i stedet for at benytte sig af industrifremstillet medicin.
Selve krydderurterne kan i deres egenskab af lægeurter føres tilbage til klostrene i 1500 tallet.
Herfra bredte de sig fra klostrene til de danske haver.

Bjeskbrygningen har egentlig altid været der.
I gamle dage lavede alle deres egen brændevin.

Den gang også for at slippe for at betale afgift.
Skat eller afgift har vi her i landet haft siden 1621.
I de første 300 år var afgiften dog ubetydelig.
Men siden 1917 har spiritus incl. brændevin være beskattet hårdere end i de fleste andre lande.

I det herrens år 1917 koste en flaske brændevin til fastelavn (20. februar) 99 øre, hvoraf afgiften var 19 øre.
Den 26. marts 1917 var prisen 12,40 kr. for en flaske brændevin, hvoraf afgiften nu var 11 kr.

Grunden til denne kraftige stigning i afgiften var bl.a. at man ønskede at komme den udbredte alkoholisme til livs. I
1916 var det gennemsnitlige forbrug på 14 – 15 flasker brændevin pr. indbygger pr. år.
Dette faldt til 1 – 2 flasker pr. år efter stigningen i afgiften.

Dette niveau for brændevin holdt helt til 1960’erne.

En sød lille historie fortælles, at en lille pige i årene efter den voldsomme stigning på brændevin – kom i skole med en seddel, hvorpå der stod: ”Vil frøkenen ikke nok lade være med at give Viola regnestykker for om bjesk til en krone pr. flaske. Det holder nemlig hendes far vågen hele natten. Violas mor”

Vi har nu som dansker indenfor de sidste par år oplevet, at afgifterne på spiritus er faldet voldsomt, så det faktisk er blevet billigt at købe Vodka i Danmark igen til at lave bjesk.

Jeg kan derfor ikke lade være med at kigge på Vodkapriser når jeg er i udlandet.
Det billigste så jeg i Prag, da jeg var på ferie i efteråret 2004.
Der kostede en ½ liter vodka ca. 15 – 16 kroner.
Så jeg tog min og familiens ration af vodka med til Danmark efter ferien.

Et historisk tilbageblik

I de tidlige kulturer samlede kvinderne bl.a. rødder, frugt og bær til føde, mens mændene gik på jagt.
Fund i forbindelse med bopladser fra ældre stenalder 6000 – 5000 f.v.t. viser, at nødderne har spillet en stor rolle som næringsmiddel dengang.
I yngre stenalder, som er ca. 2700 f.v.t. begynder man så at rydde jorden, så der kan foretages dyrkning af korn og til at holde dyr.

bed

Livsformen blev meget anderledes, og behovet for at skaffe sig al form for føde via skovens frugter, bær m.v. bliver mindre.

Det er dog ikke anderledes, at skoven selvfølgelig er lige ved siden af, så man er tæt på frugtskattekammeret.
Energiindholdet i frugt og bær er meget lavt.
Det er derimod ikke gældende for nødder incl. bog og agern, som derfor også er det vigtigste at få indsamlet.
Opdyrkningen og skovrydningerne fortsætter, og op gennem middelalderen sker der store forskydninger af ejendomsforholdene.

Nu er jorden ikke til fri afbenyttelse men er nu underlagt kongen, adelen og kirken.
Omkring 1800 dækkede skovene kun 2–4 % af Dan-marks areal.

I bogen ”Dagligt liv i Norden” af Troels Lund skriver han hvordan skovens vilde bær bliver indsamlet og brugt til syltetøj og akvavit.
Det er specielt de vilde frugter brombær, blåbær, enebær og slåen der bliver indsamlet.
Det var dog kun på slottene man havde den luksus.
Der findes gamle fortegnelser over slottenes forbrug af bær og frugter til at producere akvavit og vin.

Disse optegnelser viser bl.a. at Frederik II i 1580 fik lensmanden på Kronborg til at indsamle 2 til 3 tønder slåen til slåenvin, og at Christian IV s dronning Anne Katrine i 1603 bestilte 173 ”potter” skovjordbær til at lave brændevin af.
Generelt har bær og frugter ikke haft den store betydning, da de har et meget lavt energiindhold, har en kort sæson, som stort set faldt sammen med høsten.

Når frugterne og bærrene var plukket skulle de spises med det samme, da holdbarheden var meget dårlig.
Sukkeret blev nemlig først almindeligt i midten af 1800-tallet.

Derfor var det ofte de ældre koner og børnene som indsamlede disse ting, så der kunne produceres saft, supper og grød.

På denne tid var det lavstatus at indsamle disse ting, og det blev omtalt som ”børnemad og fuglemad”.
Hvis man var heldig og kunne få fat i Tyttebær, tranebær og multebær, så var det straks noget andet.
Disse frugter og bær kunne nemlig gemmes uden brug af sukker.

Nødder og olden har derimod haft en speciel status blandt skovens frugter.

Det skyldes de indeholder fedt og protein, og er derfor brugt til føde for både mennesker og dyr.
Så havde de den fordel at de kunne gemmes.

Derfor var hasselnødder i 1600-tallet i visse egne bøndernes betaling for af de såkaldte landgilder, som var betaling for fæstegårdens årlige afgift.
Hasselnødder var på daværende tidspunkt også en ret betydelig eksportvare.

Til medicinske formål var en del af frugterne og bærrene dog i høj kurs.
Blåbær, berberis, kristtorn, hvidtjørn og mistelten var nogle af de vigtigste som blev brugt til forskellige lidelser.
Nogle af dem bliver sågar stadigvæk brugt i vores tidsregning

Tilbage til vores rødder

I dag, hvor vores hverdag er fortravlet og alt hvad vi indtager er industrifremstillet, er der heldigvis mennesker der har modet og tager sig tiden til at stoppe op.

urt

De stiller sig selv spørgsmålet:

Hvad vil jeg med livet, og er der andre ting, som kun-ne være spændende at gå på opdagelse eller fordybelse i.

For mig er det bjeskens verden, hvor det tydeligt viser sig, at det vores forfædre opdagede vedr. virkningen af diverse planter nu ikke er så tosset.

Og så smager langt de fleste faktisk utrolig godt.

Jeg kan faktisk sidde og nyde min bjesk med lukkede øjne, og sidde og tænke på hvor planten er plukket og genskabe hvordan vejret var den dag jeg gjorde det.