Smagekasse med 4 unikke porseårgange
Denne kasse indeholder 4 unikke årgange af porsesnaps.
Porse er en af de klassiske kryddersnapse, som også er vores families absolutte favoritsnaps, og som vi ALDRIG bliver trætte af at nyde.
Smagen på din porsesnaps varierer, om du plukker bladene om foråret, hvor de er lysegrønne eller sidst på sommeren, hvor bladene er mere mørkegrønne, giver snapsen en mere mørk og dyb smag.
Porse kan være svær at finde, da den kun gror i mosejord. Alternativt kan man købe en plante på en planteskole, og så plante den i sin have i rododendronjord, så har man den tæt på sig hele året.
Endelig afgør vind og vejr også de enkelte år, hvordan smagen bliver på din kryddersnaps, som bl.a. også er det, jeg syntes gør det spændende at ”hælde naturen på flaske” .
I denne kasse skal du smage på følgende årgange
- Porse (2012), som har trukket på bladene i 12 år - plukket 06.06.2012
- Porse (2013). som har trukket på bladene i 11 år - plukket 07.09.2013
- Porse (2014), som har trukket på bladene i 10 år - plukket 07.07.2014
- Porse (2015), som har trukket på bladene i 9 år - plukket 07.08.2015
Her får du en unik smagsoplevelse, da der mig bekendt ikke findes andre i verden, som producerer kryddersnaps på Porse med så lange trækketider.
Jeg synes, at når der trækkes på bladene i flere år, så bliver smagen lidt mere rund og blød.
Hvilken mad kan man så nyde til sin porsesnaps?
Jeg synes faktisk, at den nydes til stort set al slags mad, som kendetegner et godt dansk frokostbord, da porsesmagen komplementerer mange af de smage, der er i denne mad
Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.